Den første ionkromatograf blev føjet til Metrohms portefølje af analytisk kemisk instrumentering i 1987. Siden da har Metrohm udviklet og fremstillet avancerede IC-løsninger, fra simple opsætninger til forskningslaboratorier til fuldautomatiserede, højtydende IC-systemer og kombinerede teknikker såsom IC-MS eller IC-ICP/MS såvel som selve ionkromatografiens hjerte: separationskolonnerne.

• Fra rutine-applikationer til ultimativ fleksibilitet, kombinerede teknikker, Inline prøveforberedelsesteknikker og automatiserede løsninger – få alt det, du har brug for til din IC-analyse hos én udbyder.
• Boost din produktivitet i procesessen med Metrohms IC-løsning til online IC procesanalyse.
  
• Schweizisk kvalitet du kan regne med.
• Vores globale tilstedeværelse i over 80 lande sikrer dig lokal support fra vores service- og applikationseksperter.

Lær mere om Metrohm IC i vores blog:

Blog series: History of Metrohm IC

Ionkromatografer er analytiske instrumenter, der bruges til at adskille og kvantificere ioner i væskeprøver. Følgende trin udføres af et ionkromatografi-instrument fra Metrohm:

1. Forskylning: Eluenten, eller den mobile fase, passerer gennem IC-systemet. Eluenten pumpes kontinuerligt gennem separationskolonnen. Den består af en vandig opløsning med forskellige ioner, der konkurrerer med prøve-ionerne om bindingssteder på resinen i separationskolonnen. Eluentsammensætningen er omhyggeligt optimeret for at opnå den bedste adskillelse af målioner.
2. Prøveforberedelse (valgfrit): Typisk bruges prøveforberedelsesteknikker, før prøven indsprøjtes i prøveloopet. Prøveforberedelse fører til mere nøjagtige og pålidelige resultater og kan forhindre skader på separationskolonnen og IC-systemet. Prøveforberedelsesteknikker omfatter filtrering, fortynding og ekstraktion.
3. Injektionsventil: Indsprøjtningsventilens position skifter til FILL, og prøven går ind i prøvesløjfen.
4. Prøveindsprøjtning: Injektionsventilen injicerer prøven mod separationskolonnen.
5. Prøveseparation: Prøven strømmer gennem en separationssøjle eller stationær fase fyldt med en ionbytterresin. Denne resin indeholder ladede funktionelle grupper, der selektivt interagerer med specifikke ioner. Valget af resin afhænger af de målioner, der skal analyseres.
6. Eluering og detektion: De tilbageholdte ioner frigives gradvist fra resinen, efterhånden som prøven bevæger sig gennem kolonnen. Retentionstiden for hver ion afhænger af dens affinitet for resinen og elueringsbetingelserne. Eluenten, der indeholder de separerede ioner, når en detektor inde i ionkromatografen. Forskellige typer detektorer, såsom ledningsevnedetektorer, UV/Vis-detektorer eller massespektrometre kan bruges. Detektoren måler koncentrationen af ​​specifikke ioner, der eluerer fra kolonnen.
7. Dataanalyse: En ionkromatografisoftware registrerer og behandler detektoroutputtet. De resulterende data bruges til at generere kromatogrammer, der viser koncentrationen af ​​målioner over tid.